I gruppe otte er de i fuld gang med at dekorere og male donerede potter eller potter, som elever selv har haft med hjemmefra. De vil med hjælp af perler, maling og snor ende med en masse hængende potteplanter.
Donation har givet gruppen en masse materiale, som de i gruppen vil bruge til deres projekt. Snor og perler skal bruges til at lave planter, og snorene skal derudover flettes sammen, så de til sidst kan bruges til at hænge planterne op.
Eleverne i gruppen går i klasserne fra 1-5. klasse, og hvis man spørger dem, er det et sjovt projekt, der er blevet påbegyndt.
Plads til kreativitet
Der er plads til kreativitet i lokalet. Først skal der tegnes skitser, hvor farver, mønstrer og motiver er mere end velkomne. Eleverne vælger derefter en potte og begynder at gøre efter skitsen. Først bliver der tegnet med blyant på potten, og efter bliver der med maling tegnet og farvelagt potten.
Tirsdag og onsdag har værkstedet planer om at lave snore og planter.